NORDISKT OCH INTERNATIONELLT

 

Sø- og Handelsrettens 100 års jubilæum

    Loven af 19. februar 1861 »om Oprettelse af en Sø- og Handelsret i Kjøbenhavn samt Sø- og Handelssagers Behandling uden for Kjøbenhavn» trådte i kraft den 1. januar 1862, og Sø- og Handelsretten kunne således den 1. januar i år fejre sit 100 års jubilæum. Dagen højtideligholdtes med forskellige festligheder og navnlig ved udsendelsen af et festskrift på 197 sider, forfattet af rettens nylig afgåede præsident Robert Hove, som gennem 22 års virke først som vicepræsident og efter L. N. Hvidts død i 1950 som præsident nøje har fulgt og været med til at præge arbejdet i den fornemme og højt ansete domstol.
    I festskriftet, der fremtræder i et smukt udstyr og er forsynet med mange billeder, giver Hove en levende skildring af rettens historie, de sagkyndige dommeres betydning og procedureformen, ligesom han ved gennemgang af en række retssager belyser rettens sagområde. Festskriftet slutter med en fortegnelse over rettens medlemmer fra 1927.
    Sø- og Handelsretten blev til i en tid, hvor den frihed, som ved grundloven af 1849 var skænket riget, skulle føres ud i livet, og hvor samtidig handelen tog et stærkt opsving. Det var juristen, overretsprokurator L. C. Larsen, og købmanden, konsul Alfred Hage, som i december 1857 fik folketingets tilslutning til, at der snarest skulle forelægges lovforslag om oprettelse af en sø- og handelsret i København, og allerede i sommeren 1859 forelå lovforslaget, udarbejdet af justitsministeriet efter studier af tilsvarende domstole i Hamborg og Belgien.
    På rigsdagen drejede debatten sig ikke mindst om den frie bevisbedømmelse ctr. den hidtil gældende lovbundne bevisform. Lovens § 44 gik den mellemvej at bestemme, at spørgsmålet om, hvorvidt bevis var tilvejebragt eller ikke, skulle afgøres efter de almindelige hidtil gældende regler, således at fuldt bevis kunne tilvejebringes ikkeblot ved de i Danske Lov særlig om handlede bevismidler, men også ved andre omstændigheder, der ved deres forening og samvirkning fremkaldte en ligeså fuld og stærk overbevisning, navnlig også ved et enkelt lovfast vidne i forbindelse med andre oplysninger, hvoromvished var tilstede. Selv om man således henholdt sig til det hidtil

gældende system, blev bestemmelsen en vigtig milepæl på vejen hen imod den frie bevisbedømmelse, der først indførtes ved retsplejereformen i 1919.
    Sø- og Handelsrettens virke var fra første færd præget af, at sagerne påkendtes af en uridisk dommer og af fire — i mindre sager to — sø- eller handelskyndige medlemmer. Endvidere af kravet om, at sagerne skulle fremmes med størst mulig hurtighed uden unødige udsættelser, og navnlig af den næsten revolutionerende nye procesform, hvor der vel fandt en vis skriftlig forberedelse af sagerne sted, men hvor tyngdepunktet var den mundtlige domsforhandling, hvortil bevisførelsen (parts- og vidneforklaringer) i videst muligt omfang henlagdes. Herved blev Sø- og Handelsretten banebrydende forindførelsen af moderne retsplejeprincipper i Danmark og i mange henseender en mønsterdomstol, hvis arbejdsform studeredes også af jurister fra de øvrige nordiske lande.
    Men også for udviklingen af den materielle ret har Sø- og Handelsretten haft stor betydning. Den kodifikation af handelsretlige regler, som nedfældedes i købeloven af 1906 og kommissionsloven af 1917, hviler i udstrakt grad på Sø- og Handelsrettens praksis, og varemærke- og konkurrenceretten er for en stor del skabt og udformet af denne domstol, således ved de betydningsfulde afgørelser af, hvad der må anses for stridende mod redelig forretningsskik. Retten har derved bidraget til en højnelse af forretningslivets etik. I de senere årtier har personalesagerne gjort sig stærkt gældende med krav til retten om fortolkning og udfyldning af funktionærlovens bestemmelser.
    Som Hove anfører i festskriftet, er det — bortset fra søforhørene vedrørende søforlis — ikke de store menneskelige tragedier, der passerer Sø- og Handelsretten. Dens område er økonomiske interesser, men sagerne drejer sig ofte om meget betydelige beløb, og de juridiske problemer kan stille store krav til dommerne. Samarbejdet mellem juristerne og de handels- og søkyndige dommere har gennem årene været til glæde for begge parter og af største betydning for udviklingen af rettens praksis.
    Retten ledes nu af retspræsident Helge Jacobi og vicepræsident Hans Topsøe-Jensen. Af sagkyndige dommere er 40 handelskyndige, 12 søkyndige, 4 sømaskinkyndige, 4 repræsentanter for handels- ogkontorpersonale, 2 repræsentanter for sømændene og 2 repræsentanter for søfyrbøderne.
    Sø- og Handelsretten fejrer ikke jubilæet i ruinerne af fordums storhed, men i fuld virksomhed. Den har siden 1920 haft lokaler i samme bygning som Østre Landsret, nemlig i den gamle rigsdagsbygning Bredgade nr. 59, men kan om et års tid flytte ind i sit eget hus —Thuras fornemme pavillon Bredgade nr. 70, der tidligere harhørt til det Kongelige Frederiks Hospital.

Mogens Hvidt