Den danske aktieretsreform
I januar 1973 fremlagde den danske handelsminister i folketinget forslag til en ny aktieselskabslov til afløsning af loven af 1930. Samtidig forelagde han forslag til lov om "anpartsselskaber" ad modum det kontinentale GmbH/SARL (Gesellschaft mit beschränkter Haftung/Société å responsabilité limitée). Efter at dette er skrevet, har folketinget endeligt vedtaget lovforslagene, således at de kan træde i kraft pr. 1. januar 1974.

 

35—733005. Svensk Juristtidning 1973

1. Aktieselskabsloven.
Forslaget til lov om aktieselskaber har sit udgangspunkt i det fællesnordiske aktielovsudkast, der er aftrykt i SOU 1971: 15. Der er undervejs foretaget en del tekniske ændringer; nogle af disse er foretaget som følge af nordiske departementsforhandlinger, og en del er foretaget rent nationalt, men ofte inspireret af de øvrige nordiske udkast. Der kan ikke her være anledning til at gå i detaljer med disse ændringsforslag, men nævnes kan blandt andet, at man foreslår, at hele den lovpligtige reservefond kan benyttes till fondsaktieemission, og at koncernregnskabet skal være offentligt tilgængeligt. Under folketingets behandling ændredes forslaget således, at et aktieselskab og dettes datterselskaber tilsammen kan erhverve 10 % af selskabets aktier efter nærmere regler, og at kapitalen skal værepå mindst 100 000 kr.
    I lovforslaget tillægges arbejdstagerne ret til at vælge to bestyrelsesmedlemmer i selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget mindst 50 arbejdstagere. Teknisk set er disse to "yderligere" bestyrelsesmedlemmer udover de vedtægtsmæssige, men i øvrigt har de samme rettigheder, pligter og ansvar som de ovrige bestyrelsesmedlemmer. Lovforslaget kunne derfor indskrænke sig til at fastslå selve retten (§ 49, stk. 2), samt de særlige regler i forbindelse med valg i § 49, stk. 3, § 50, stk. 2, og gennemførelsesbestemmelsen i §§ 177 og 178. Der kan være grund til her særligt at nævne, at de to bestyrelsesmedlemmer skal vælges af og blandt arbejdstagerne ved skriftlig og hemmelig afstemning, hvor hver arbejdstager kun kan stemme på én person som medlem og én som suppleant. I folketinget indsættes ét års forudgående beskæftigelse som valgbarhedsbetingelse.
    En anden væsentlig ændring i forhold til aktielovskommissionens udkast er indarbejdelsen af De europæiske Fællesskabers (EF) 1. direktiv af 9. marts 1968. Dette er for øvrigt allerede indarbejdet i den gældende 1930-lov ved lov nr. 503 af 29. november 1972. Herefter er reglerne om ledelsens tegningsret helt ændrede. Når tegningsberettigede, der handler på selskabets vegne, har ingået en retshandel, er denne bindende for selskabet, medmindre retshandelen enten var indgået i strid med de tegningsberettigedes beføjelser efter aktieselskabsloven, idet de har foretaget noget, som efter loven er forbudt, eller hvor kompetencen efter loven tilkommer generalforsamlingen (hvorimod selv de kundgjorte vedtægter er irrelevante, medmindre aftalelovens § 33 kan anvendes), eller retshandelen falder uden for selskabers formål, og selskabet godtgør, at trediemand vidste dette, eller "dette ikke kunne være ham ubekendt", det vil sige, at trediemand handlede groft uagtsomt. I sidstnævnte relation fastslås, at formålsbestemmelsens registrering og kundgørelse i Statstidende ikke i sig selv er tilstrækkeligt for at bringe trediemand i ond tro.
    I øvrigt kan det nævnes, at EF's 1. direktiv heldigvis én gang for alle har løst det gamle danske stridsspørgsmål om, hvorvidt alle aktieselskaber burde offentliggøre deres regnskaber. Som følge af direktivet er den hidtidige adgang til at hemmeligholde visse aktieselskabers regnskaber blevet ophævet.

 

2. Anpartsselskabsloven.
Under den gældende lemfældige danske aktieselskabslov af 1930 er der ringe behov for et GmbH-selskab, og det var også de nordiske aktielovs-

komiteers opfattelse, at lovforslagene var fleksible nok til at rumme både store og små selskaber.
    Imidlertid ændrede udsigterne til dansk medlemskab af EF radikalt denne opfattelse. I de seks "gamle" EF-lande har man opdelingen mellem "egentlige" aktieselskaber og GmbH'er, og det stod fra offentliggørelsen af EF-Kommissionens forslag til 2. og 3. direktiv i 1970 klart, at de nationale lovgivningers tendens til at stille betydeligt strengere krav til de egentlige aktieselskaber end til GmbH-selskaber, og også strengere krav end efter de nordiske aktielovskomiteers forslag, ville blive overført til direktiverne.
    Da det er praktisk umuligt at kræve, at alle de nuværende små danske aktieselskaber skulle opfylde de kommende direktivers strenge krav beregnet på store og åbne publikumselskaber, f. eks. en aktiekapital på 25 000 RE (regningsenheder), måtte man overveje, om man på forhånd skulle gøre noget, det vil sige, indføre GmbH-selskabsformen i Danmark, eller om man alene skulle bede om konkrete undtagelser i direktiverne for mindre aktieselskaber på enkelte punkter. Den sidste mulighed kan imidlertid støde på modstand fra de andre landes side, hvis den tager et større omfang, og lovteknisk ville det da også være en uting. Man skønnede derfor, at den eneste rimelige udvej var at udarbejde forslag til lov om et GmbH-selskab, anpartsselskabet (forkortet: ApS). At også Holland i en tilsvarende situation havde valgt at skabe en GmbH-lovgivning måtte naturligvis også være af væsentlig betydning. Handelsministeren bad derfor i august 1971 professor Bernhard Gomard fra Københavns Universitet om som eneudredningsmand (men med et rådgivende panel ved sin side) at udarbejde forslag til en lov om anpartsselskaber med udgangspunkt i de nordiske aktielovskomiteers forslag. Det fremsatte lovforslag bygger i det væsentligste på professor Gomards udkast.
    Sammenligner man forslaget til lov om anpartsselskaber med forslaget til lov om aktieselskaber, vil man måske undres over, at forskellene på de to lovforslag ikke er større. Men her kan mindes om to forhold. For det første er anpartslovforslaget ikke fremsat for at skabe aktuelle forskelligheder, men af hensyn til EF's kommende direktiver, der vil stille så meget betydeligere krav til egentlige aktieselskaber end til anpartsselskaber, at forskellen til den tid vil blive betydelig. Men for det andet er det ej heller meningen, at anpartsselskabet skulle være et skalkeskjul for dem, der ikke bryder sig om aktieselskabslovens præceptive beskyttelsesregler eller øvrige samfundsmæssige regulering; reglerne om arbejdstagernes repræsentation i bestyrelsen, om koncerner, om kreditorbeskyttelsen, om regnskabsaflæggelsen og — for større anpartsselskaber tillige — om regnskabets offentliggørelse vil være fælles for de to selskabsformer.
    De punkter, hvor reglerne for anpartsselskaber efter forslaget afviger fra reglerne om aktieselskaber, er tilfælde, hvor der allerede i dag bør tages hensyn til, at anpartsselskabet typisk vil have en begrænset deltagerkreds, hvorfor visse regler kan føles for byrdefulde og/eller som mindre vigtige formalitetsregler:
    a) Med hensyn til kapitalforhold gælder, at mindstekapitalen i anpartsselskaber er 30 000 kr. mod 100 000 kr. i aktieselskaber. I anpartsselskaber kræves ej heller en lovpligtig reservefond. P. d. a. s. er egne anparter i modsætning til egne aktier principielt forbudt; de grunde, der taler for egneaktier, taler ikke for egne anparter.

b) Ved stiftelsen af et anpartsselskab kræves kun én stifter. Men det kræves til gengæld, at stifterne i et anpartsselskab skal tegne hele indskudskapitalen. Derfor har man kunnet forenkle stiftelsesproceduren således, at der blot skal oprettes et "stiftelsesdokument", at kravene vedrørende værdiansættelsen ved overtagelse af virksomheder er mindre omfattende, og at konstituerende generalforsamling udgår som overflødigt. — Tilsvarende gjælder ved kapitalforhøjelse. I stedet for en beretning fra bestyrelsen og revisorers udtalelse herover nøjes man med bestyrelsens mundtlige redegørelse i generalforsamlingen om begivenheder af væsentlig betydning efter regnskabsårets udløb. Til gengæld tegnes alle nye anparter i forhandlingsprotokollen både af "gamle" anpartshavere og af udenforstående.
    c) Vedrørende anparten som begreb er der en række afvigelser i forhold til aktiebegrebet. Vigtigst er § 15, hvorefter "selskabet kan udstede dokumenter som bevis for anparterne (anpartsbeviser). Beviserne skal lyde på navn og kan ikke transporteres til ihændehaver. Anpartsbeviser er ikke omsætningspapirer." Bestemmelsen i sidste punktum findes vistnok generelti fremmede GmbH/SARL-love. En sådan bestemmelse medfører, at der ej heller bliver behov for regler om tegningsretsbeviser ved kapitalforhøjelsen. Når det endvidere bestemmes, at alle anparter skal lyde på navn, er der her en forskel fra aktieselskabsloven, hvor aktier efter dansk tradition efter frit valg kan lyde på navn eller ihændehaveren.
    En anden almindelig begrænsning i udenlandske love er derimod ikke overført til det danske udkast, idet anparterne er frit omsættelige, medmindre andet bestemmes i vedtægterne. I modsætning til aktieselskaber kan man dog fastsætte alle mulige omsætningsbegrænsninger i anpartsselskaber.
    Lovforslaget kræver ikke, at indskudskapitalen opdeles i flere anparter, og hvor en sådan opdeling er foretaget, er der intet krav om, at alle anparter giver stemmeret.
    Et anpartsselskab kan udstede konvertible eller udbyttegivende gældsbreve, men da dette for anpartsselskaber er skønnet mindre praktisk, har man kunnet indskrænke sig til en regel om, at kompetencen hertil ligger hos generalforsamlingen med samme majoritet som ved forhøjelser af indskudskapitalen.
    d) Ved selskabets ledelse er der foretaget et par principielt betydningsfulde "forenklinger". I selskaber med en mindre indskudskapital end 400 000 kr. og med mindre end 50 arbejdstagere behøver der ikke at være en bestyrelse. I så fald skal selskabet dog have en direktion, der træder i bestyrelsens sted. Begrundelsen herfor er, at i de meget små anpartsselskaber bør det kontrollerende mellemled, som bestyrelsen udgør, kun indsættes, hvis anpartshaverne selv føler behov derfor.
     En anden interessant afvigelse findes vedrørende afholdelse af generalforsamlinger. Her gælder nemlig, at hvis samtlige anpartshavere er enige om at træffe en beslutning uden afholdelse af generalforsamling eller uden iagttagelse af reglerne om fremgangsmåden ved afholdelse af generalforsamling, kan beslutningen træffes uden afholdelse af en formel generalforsamling.
    e) I aktieselskabslovforslaget tilkommer minoritetsbeføjelserne normalt 1/10 af aktiekapitalen. I anpartsselskabet, der jo på mange måder vil være et "inkorporierte OHG (offene Handelsgesellschaft)", har man derimod

fundet, at minoritetsbeføjelserne kun bør tilkomme med 1/4 af indskudskapitalen. Normalt vil indskudskapitalen ikke være så spredt som en aktiekapital, og skulle der være behov for en lavere procentsats, kan den foreskrives i vedtægterne.
    Endvidere gælder ved vedtægtsændring, at kravet om 2/3's majoritet i modsætning til, hvad der gælder for aktieselskaber, kan fraviges i nedadgående retning i vedtægterne. Til gengæld er kravet om, at der ved vedtægtsændringen skal ske tiltrædelse fra samtlige de anpartshavere, hvis retsstilling dervid forringes, absolut.
    f) Vedrørende revision gælder, at mens der for alle aktieselskaber kræves at revisor er registreret eller statsautoriseret, kræves i anpartsselskaber kun, at revisor er "regnskabskyndig".
    Vedrørende revisionsberetning gælder, at en sådan kun skal afgives i anpartsselskaber, hvis revisor finder regnskabet ufyldestgørende eller i øvrigt ønsker at fremdrage mislige forhold.
    g) Noget centralt under drøftelserne om lovforslagets udformning har været regnskabsreglerne. Fra visse sider har man måske ønsket at benytte anpartsselskabsformen til at opnå de hemmelige regnskaber, som man på grund af EF ikke længere kan have i aktieselskaber. Men udgangspunktet for lovgivningen har været, at der burde gælde samme regler for aktie- og anpartsselskaber, men med modifikationer for små anpartsselskaber, hvis beskedne omfang og lukkede deltagerkreds medførte en begrænset samfundsmæssig interesse i indsigt.
    Hvad angår udarbejdelsen af årsregnskabet og dettes fremlæggelse for anpartshaverne gælder nøjagtig samme regler som for aktieselskaber med den modifikation, at såfremt summen af aktiverne efter det seneste godkendte årsregnskab var under 2 mill. kr., skal en årsberetning kun udarbejdes, hvis generalforsamlingen kræver det.
    Vedrørende offentliggørelsen af årsregnskaberne gælder, at store anpartsselskaber skal indsende regnskaber til aktieselskabsregisteret efter samme regler som aktieselskaber. Ved store anpartsselskaber forstås her selskaber, hvis aktiver efter årsregnskabet androg mindst 2 mill. kr., eller som er moderselskab for et eller flere datterselskaber, hvoraf mindst et har aktiver på 2 mill. kr.
    De øvrige (små) anpartsselskaber skal alene til aktieselskabs-registeret indsende en status med visse noter, en eventuel revisionsberetning og et forkortet koncernregnskab. Såfremt summen af aktiverne efter koncernregnskabet overstiger 10 mill. kr., skal koncernregnskabet dog være fuldstændigt.
    h) Indførelsen af tvedelingen mellem aktie- og anpartsselskaber medfører behov for regler om omdannelse fra den ene til den anden selskabsform. Reglerne herom er søgt gjort så enkle som overhovedet muligt. Omdannelse kræver alene, at vedtægtene ændres på sædvanlig vis, således at de opfylder lovens krav for den "anden" selskabs form, og at dette registreres og bekendtgøres i Statstidende, aktieselskabslovens § 179 og anpartsselskabslovens § 109.

 

3. Forholdet til arbejdet i De europœiske Fœllesskaber.
    Gennemførelsen af selskabsreformen pr. 1. januar 1974 rejser et problem i relation til EF's kommende direktiver. Der er fra erhvervsside rejst spørgs-

målet om, hvorvidt man burde vente med at reformere selskabsretten, til man alligevel skal gennemføre EF's direktiver; som argument herfor anføres, at gennemførelse af en lov nu, og sidenhen love til gennemførelse af direktiverne, vil pålægge administration, selskaber, advokater og revisorer et merarbejde. Den danske regering har imidlertid fundet, at man har ventet nok og ikke kan vente yderligere med at gennemføre en aktieretsreform, der i adskillige tiår har været stærkt påkrævet. EF's selskabsretlige reformarbejde skrider nemlig kun langsomt fremad og vil blive gennemført i flere etaper; og allerede når de(t) første kommende direktiv(er) skal gennemferes, må en ny dansk lov gennemføres, idet man ikke i den gældende 1930-lov kan indarbejde de moderne og grundige direktiver. Lovforslagene må — foruden at skabe en hårdt tiltrængt modernisering i den danske selskabslovgivning — også anskues som en forberedelse til EF, både ved lovforslagenes tendens og ved indførelsen af anpartsselskabet. Det er dog ikke muligt fuldstændigt at "forhåndsgennemføre" direktiverne, da disses endelige udseende efter behandlingen i Rådet ikke på nærværende tidspunkt kan forudses.
 

Christen Boye Jacobsen