Samhandelskriteriet i EF’s Konkurrenceret
Av EF-konsulent JYTTE BOESGAARD
1. Samhandelskriteriets betydning
EØF-traktatens konkurrenceregler findes i artikel 85 — forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler m. v. — og artikel 86 — forbud mod misbrug af markedsdominans. Forbudsbestemmelserne finder kun anvendelse, såfremt samhandelen mellem medlemsstater kan påvirkes.
Samhandelskriteriet har ifølge Domstolens afgørelse vedrørende Societé technique minière/Maschinenbau Ulm1 til formål at afgrænse fællesskabsretten fra national ret, og ifølge Domstolen er det især afgørende, om aftalen direkte eller indirekte, faktisk eller potentielt er egnet til at bringe den frie handel mellem medlemsstaterne i fare på en måde, der kan skade opfyldelsen af traktatens målsætning om oprettelsen af et fælles marked.
Det kræves således ikke, at der faktisk har fundet nogen påvirkning sted, men det er tilstrækkeligt, at aftalen kan påvirke samhandelen. Påvirkningen skal dog forudses med nogen sandsynlighed, og den skal være mærkbar, jf. nedenfor.
I øvrigt svarer denne definition af samhandelsbegrebet til Domstolens definition i forbindelse med forbudet mod kvantitative importrestriktioner i artikel 30 i EØF-traktaten, jf. Dassonville-afgørelsen,2 samt statsstøttereglerne i artikel 92. Det er ifølge retspraksis tilstrækkeligt, at der foreligger en indirekte påvirkning af samhandelen, jf. BNIC II. -afgørelsen,3 og det er ligeledes tilstrækkeligt, at påvirkningen er potentiel, jf. Miller-afgørelsen.4 Der kræves således ikke bevis for, at samhandelen faktisk er blevet påvirket.
At adfærden har ført til en forøgelse af samhandelen — dvs. har en positiv virkning — udelukker heller ikke anvendelse af artikel 85, stk. 1 eller 86.
Ifølge retspraksis skal Kommissionen i sine beslutninger om overtrædelse af forbudsbestemmelserne i artikel 85, stk. 1 og 86
1 Dom af 30. juni 1966 i sag 56/65. 2 Dom af 11. juli 1974 i sag 8/74. 3 Dom af 3. december 1987 i sag 136/86. 4 Dom af 1. februar 1978 i sag 19/77.