Dommerfuldmægtige i Danmark. Forinden Retsplejelovens Ikrafttræden inddeltes Danmark, bortset fra København, i 130 Jurisdiktioner, hver med sin Underretsdommer (Retsbetjent), der tillige var Politimester. Nu er disse Jurisdiktioner afløst af 89 Retskredse med ialt 100 Underretsdommere og 65 Politikredse hver med sin Politimester.
    I Følge de nu gældende Regler, der stemmer med den før Retsplejelovens Ikrafttræden herskende Ordning, ansættes og afskediges Fuldmægtigene hos Underretsdommerne udenfor København af vedkom-

mende Dommer; men der udkræves en vis offentlig Autorisation for, at Fuldmægtigene skal kunne udføre egentlige juridiske Forretninger. Saadan Autorisation kan paa Underretsdommerens Begæring meddeles dels af Landsrettens Præsident (tidligere: Amtmanden) dels af Justitsministeren, i begge Tilfælde saaledes at Fuldmægtigen handler paa Dommerens Ansvar.
    For at opnaa Autorisation af Landsrettens Præsident udkræves, at vedkommende opfylder Retsplejelovens almindelige Betingelser for at blive Dommer, dog at Kravene med Hensyn til juridisk Eksamener noget mildnede, og at ogsaa Kvinder kan komme i Betragtning. Autorisationen kan omfatte Udførelsen af Fogedforretninger (Eksekution og Auktion), de til Skifteforvaltningen hørende Forretninger, Notarialforretninger samt Optagelsen af visse Forhør, saasom Søforhør og Brandforhør, og meddeles saa godt som enhver Dommerfuldmægtig, der opfylder de nødvendige Betingelser derfor. Den angaar sædvanlig samtlige de ovenfor nævnte Forretninger, men kan ogsaa indskrænkes til kun at angaa en Del af disse, f. Eks. Fogedforretninger eller Skifteforretninger alene.
    Til Opnaaelse af Justitsministeriets Autorisation udkræves de samme Betingelser som ovenfor angivet, dog at Kvinder ikke har Adgang dertil. Denne Bemyndigelse kan omfatte alle de ved Dommerembederne forefaldende Forretninger, altsaa ogsaa de egentlige Dommerforretninger, men vil i Almindelighed være indskrænket til kunat angaa en vis nærmere angiven Del af disse. Før Retsplejelovens Ikrafttræden meddelte Justitsministeriet saaledes hyppigt ældre og erfarne Dommerfuldmægtige i de store Købstæder Autorisation ("Konstitution") til paa Dommerens Ansvar at beklæde Politiretten til Optagelse af Forhør i kriminelle Sager og Behandling af private Politisager (f. Eks. Paternitetssager, Tyendesager og Injuriesager). Efter Retsplejelovens Ikrafttræden har Justitsministeriet i et ganske enkelt Tilfælde meddelt en Dommerfuldmægtig Konstitution til paa Dommerens Ansvar at udføre alle egentlige Dommerforretninger samt i nogle faa Tilfælde meddelt Dommerfuldmægtige Konstitution til at udføre visse Arter af disse, f. Eks. Behandlingen af offentlige Politisager eller Paternitetssager. Justitsministeriets Konstitution meddeles altid for en bestemt Tid, i Reglen for 1 Aar ad Gangen.
    Ved ovenstaaende er ikke tænkt paa Fuldmægtigenes Adgang til, naar det paa Grund af Embedsledighed eller en fast Dommers Forfald maatte være nødvendigt, at blive beskikkede til midlertidigt at beklæde Embedet. "Saadan Beskikkelse meddeles i paatrængende Tilfælde, samt naar den faste Dommers Forfald skønnes at ville blive kortvarigt (ikke over 1 Uge), af Landsrettens Præsident, iøvrigt af Justitsministeren. Fuldmægtigenes Adgang til at opnaa saadan Beskikkelse vil i de Tilfælde, hvor det er af virkelig Betydning (Dommerens langvarige Forfald eller Embedsledighed), formentlig forringes noget ved den nye Regel i Retsplejeloven om, at enhver Underretsdommer skal være forpligtet til, naar det af fornævnte Grundeskønnes fornødent, at modtage Beskikkelse af Justitsministeren til for-

uden sit eget Embede midlertidig at beklæde et andet Underdommerembede, en Bestemmelse der indføjedes i Loven under dennes Behandling i Rigsdagen for at "bidrage til, at de nu saa hyppige midlertidige Beskikkelser af Fuldmægtige som Dommere i mange Tilfælde kan undgaas". Den her omhandlede Konstitution sker ogsaa paa Dommerens Ansvar, undtagen naar Embedet er ledigt, eller Dommeren ligefrem fritages for sine Embedsforretninger, i hvilke Tilfælde Fuldmægtigen konstitueres paa eget Ansvar.
    Endvidere maa bemærkes, at meget af det paa et Dommerkontor forefaldende Arbejde, ikke blot det egentlige Kontorist-Arbejde, men ogsaa Arbejde, der forudsætter en vis særlig Uddannelse, navnlig Førelsen af Skøde- og Pantebøgerne, slet ikke kræver nogen Autorisation, men i og for sig kan overlades til hvem som helst.
    Stillingen som Dommerfuldmægtig i Danmark er i Almindelighed ikke blot en Gennemgangs- og Lærestilling af kort Varighed, men i vid Udstrækning en egentlig Livsstilling, som vedkommende først forlader, naar han i en Alder af c. 40 Aar eller senere kan opnaa Embede som Politimester eller Underdommer, eller maaske forbliver endelig i, uagtet han opfylder Betingelserne for at opnaa Embede. Det skyldes, som i min Artikel om Dommeruddannelsen i Danmark (Sv. J.T. 1919 Side 304 flg.) nærmere paavist, Fuldmægtigenes endnu bevarede Adgang til ved Siden af deres offentlige Virksomhed at drive private Forretninger. Efter en i 1913 foretagen Opgørelse havde af de paa Landets 18 Amtskontorer, 6 Borgmesterkontorer og 130 Retsbetjentkontorer ansatte 386 Fuldmægtige (deraf 326 Retsbetjentfuldmægtige) 135 haft saadan Ansættelse i 10 Aar, 116 mellem 4 og 10 Aar og 135 i under 4 Aar.
    Med Hensyn til den Lønning, der ydes Fuldmægtigene af Staten (Dommerens "Kontorhold"), er Forholdet det, at Justitsministeriet i Medfør af Retsplejeloven for hvert af Landets nuværende 100 Dommerembeder udenfor København har normeret et Antal Fuldmægtige (fra 1 til 6) ialt 245, og Løn for disse. Denne Løn, der før Retsplejelovens Ikrafttræden i Almindelighed for hver Retsbetjentfuldmægtig var ansat till 1000 à 1200 Kr. aarlig, er nu som Hovedregel for hver Dommerfuldmægtig bestemt til 2400 à 3000 Kr. aarlig; men i Virkeligheden afviger baade Fuldmægtigenes Antal og Lønfordelingen, saavel mellem Fuldmægtigene indbyrdes som mellem Fuldmægtigene og det øvrige Kontorpersonale (Kontorister) ikke ubetydeligt fra de normerede Regler, alt efter det Omfang, i hvilket deraf en eller flere Fuldmægtige ved Embedet drives private juridiske Forretninger. Det er saaledes ikke ualmindeligt, at den ældste Fuldmægtig overhovedet ikke oppebærer nogen Løn af Staten for sin Virksomhed i dennes Tjeneste, men afgiver hele den ham normerede Løn til de andre Fuldmægtige eller det øvrige Kontorpersonale.
    I middelstore Retskredse (25.000—35.000 Indbyggere) vil der i Almindelighed være normeret og ogsaa oftest virkelig findes 3 Fuldmægtige, hvis Løn er normeret til 3000 Kr. aarlig for hver. Af disse Fuldmægtige vil den ældste, der ofte er en Mand paa 40 Aar

eller derover, hyppigst være beskæftiget med Skiftevæsenet, foruden at han i større eller mindre Udstrækning driver private Forretninger. Det vil i Almindelighed ogsaa være ham, som i Tilfælde af Dommerens Forfald konstitueres i Embedet. Han modtager som Regel, kun en mindre eller slet ingen Del af den ham normerede Løn. 2den Fuldmægtig paa et saadant Kontor vil være beskæftiget med Tinglæsningsvæsenet, eventuelt tillige Auktionsforretningerne, og vil ofte desuden have nogen privat Praksis. Han modtager hele den ham tillagte Løonning eventuelt med Tillæg af en lille Del af den 1ste Fuldmægtig normerede. Endelig varetager 3die Fuldmægtig, som i Almindelighed vil være en ung juridisk Kandidat, Eksekutions-, Udpantnings- og Notarialforretningerne samt bistaar Dommeren under Retsmøderne og de ældre Fuldmægtige med det dem paahvilende Arbejde. Han har ikke private Forretninger og modtager forudenden ham selv normerede Lønning tillige største Delen af den for 1ste Fuldmægtig bestemte.
    Hvad man end teoretisk set vil mene om Dommerfuldmægtigenes Adgang til at udføre private Forretninger, et Spørgsmaal, der i 1909 uden Held søgtes løst ad Lovgivningsvejen, og som nu overvejes af en dertil nedsat Kommission, maa det indrømmes, at dette Forholdførst og fremmest har bevirket, at vi her i Danmark endnu ikke har kendt den i Sverrig og Norge raadende "Fuldmægtignød" paa Dommerkontorerne, hvilket i sig selv er et stort Gode for Retsplejens Udøvelse.
    Februar 1920.

L. N. Hvidt.