Dansk Lovgivning 1921—1923. Den danske Rigsdag har i Samlingerne 1921—22 og 1922—23 i stort Omfang arbejdet med Revision af ældre Love, men har dog ogsaa gennemfort flere nye meget betydningsfulde Love.
Skattelovgivningen er saaledes blevet underkastet en Revision hovedsagelig med det Formaal for Øje at skaffe flere Penge i Statskassen, og dette Formaal har tillige medført, at man har kastet sig over nye Skatteobjekter. Af Skattelovene maa saaledes fremhæves Lov om Tobaksafgifter (18/2 1922) og Lovene af 1. April 1922 om Afgift af offentlige Forestillinger og Fremvisninger m. m., om Beskatning af Spiritus m. m., om Beskatning af Øl og om Stempelafgift samt endvidere de den 10 April 1922 stadfæstede Love om Indkomstog Formueskat til Staten og om Afgift af Arv og Gave. — Ved den sidstnævnte Lov er der indført en ny Afgift — Gaveafgiften — der svares af Gaver til den med Giveren samlevende Ægtefælle, forsaavidt Gaven bliver Særeje, til hans Afkom, Forældre og Bedsteforældre, hvad enten der til saadanne Gaver knyttes Bestemmelser om Afkortning i Arv eller ikke. Afgiften, der svares efter de samme Satser som ved Arv, skal ogsaa erlægges for Gaver, der fremkommer ved Køb eller anden Retshandel, hvor Modtageren ikke har ydet fuldt Vederlag. Dog er der visse Modifikationer med Hensyn til Gaver til Afkom, og Underhold af Afkom, Forældre og Bedsteforældre i Yderens Hjem er afgiftsfrit. Arveafgiftssatserne er blevet forhøjet og kan, naar Arven tilfalder fjernt beslægtede eller ikke beslægtede Personer, stige til 32 % af Arven. — Ved Love af 12. Juni 1922 er der indført dels en ny Afgift paa Omsætningen i Kaféer, Restaurationer m. m. af 10 % af Omsætningens Beløb, dels en ligeledes ny Omsætningsafgift af Chokolade og Sukkervarer m. m. af 25 % af Varens Værdi. — Lov om Beskatning til Staten af faste Ejendomme (7/8 1922) giver nye Regler for dette Forhold, idet den deler Skatten i en Grundskyld og i en Ejendomsskyld. Grundskylden udgør 1,5 0/00 af Ejendommenes Grundværdi, hvorved forstaas Grundens Værdi i ubebygget Stand under Hensyn til Beskaffenhed, Beliggenhed og til en i økonomisk Henseende god Anvendelse. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld ansættes Ejendommene til deres Værdi i Handel og Vandel med Bygninger og mur- og nagelfast Tilbehør. Ejendomsskylden andrager 1,1 0/00 af det Beløb Vurderingssummen til Ejendomsskyld efter Fradrag af 10,000 Kr. overstiger Ejendommens Grundværdi. Vurderingerne foretages pr. 1. Januar 1924 og pr. 1 Januar 1927 og derefter hvert 5. Aar. — I Rigsdags-
samlingen 1922—23 er der vedtaget flere Love, der dels ændrer de i Rigsdagssamlingen 1921—22 vedtagne Skattelove, dels forlænger deres Gyldighed, men nye større Skattelove er ikke gennemført.
Det skandinaviske Samarbejde paa Familierettens Omraade har medført ny Lovgivning for Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning, Umyndighed og Værgemaal og Adoption. For disse Love er tidligere gjort Rede, jfr. Sv. J. T. 1922 S. 343 og 1923 S. 128 og 276. I nær Tilknytning til disse familieretlige Love staar Lov om Værgeraadsforsorg m. m. (12/6 1922) og Lov om Tilsyn med Børn (28/3 1923). Lovene er udarbejdet paa Grundlag af en Betænkning af 1920 fra et af Justitsministeriet i 1918 nedsat Udvalg til Revision af Loven af 14. April 1905 om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Mennesker m. m. og Loven af 1. Marts 1895 om Tilsyn med Plejebørn.
Det i Sv. J. T. 1921 S. 219 nævnte Forslag til Lov om Aldersrente er blevet Lov under 7. August 1922. Loven afløser den tidligere Lovgivning om Alderdomsunderstøttelse. Princippet i Loven af 1922 er ligesom i den ældre Lovgivning, at der ydes Alderdomshjælp uden Bidrag fra den paagældende selv. Ifølge Aldersrenteloven har Personen, naar han er fyldt 65 Aar, og hans Indtægter eller Formue ikke overstiger et vist Beløb, Krav paa Aldersrente, der udredes med de i Loven fastsatte Beløb. Udgifterne ved Loven afholdes af Kommunerne, der imidlertid af Statskassen erholder refunderet syv Tolvtedele. Statskassens Tilskud er paa Finansloven for Finansaaret 1924—25 anslaaet til 33,000,000 Kr. Ifølge et Rigsdagen nu forelagt Lovforslag skal Aldersrenten forhøjes, og Statskassens Udgifter vil herefter blive ca. 50,000,000 Kr.
Af socialretlige Love kan nævnes Lov om Mægling i Arbejdsstridigheder (21/12 1921), der afløser en tilsvarende Lov af 1918, og Lov om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring m. m. (22/12 1921), der dels er en Revision af en Lov af 1913 om Arbejdsanvisning dels en Sammenarbejden af denne Lov med en Lov af 1914 om anerkendte Arbejdsløshedskasser. I den sidstnævnte nye Lov er der tilvejebragt en ny og mere fast Ordning med Hensyn til de Foranstaltninger, som skal træffes i Anledning af ekstraordinær Arbejdsløshed, ligesom der er givet Bestemmelser om Iværksættelse af offentlige Nødhjælpsarbejder til Afhjælpning af Arbejdsløshed. — I Tilslutning til disse Love kan nævnes Loven angaaende Børns og unge Menneskers Arbejde i Haandværks-, Industri- og Transportvirksomheder (10/7 1922), der er fremkaldt ved den Regeringen tidligere af Rigsdagen givne Bemyndigelse til at ratificere to internationale Konventioner, udfærdigede i Overensstemmelse med to af den internationale Arbejdskonference i Washington i Aaret 1919 vedtagne Udkast til Konventioner henholdsvis angaaende Lavalder (14 Aar) for Børns Arbejde i industrielle Virksomheder og angaaende unge Menneskers Anvendelse til Natarbejde i Industrien (forbudt mellem 14og 18 Aar), jfr. Sv. J. T. 1921 S. 220. Sømandsloven af 1. Maj
1923 er en Frugt af det skandinaviske Samarbejde paa Lovgivningens Omraade og svarer til den svenske Lov af 15 Juni 1922, jfr. Sv. J. T. 1922 S. 264.
Under 30. Juni 1922 er der stadfæstet et større Kompleks af kirkelige Love, af hvilke maa fremhæves Lovene om Menighedsraad, Kirkers Bestyrelse, Vedligeholdelse af Kirker og Kirkegaarde, Sognebaandsløsning og Brugen af Kirkerne, Adgang til Præsteembederne i Folkekirken og om Bispeembeders Besættelse og om Adgang til Stiftsbaandsløsning. Af de Regler, som disse Love indeholder, er Reglerne om Beskikkelse af Præster i den danske Folkekirke bemærkelsesværdige, idet fremtidig ikke alene teologiske Kandidater kan beskikkes til Præster. Saaledes kan udsendte Missionærer, Præster for danske evangelisk-lutherske Menigheder udenfor Riget og Præster for evangelisk-lutherske Frimenigheder her i Landet opnaa Ansættelse som Præster, men saadan Ansattelse kan ogsaa meddeles Personer, der ved Kobenhavns Universitet har bestaaet en anden afsluttende Prøve end den teologiske, og ikke akademisk uddannede Mænd, der gennem deres Arbejde til Kirkens og Menighedens Tarv har vist sig i Besiddelse af de Egenskaber, der kræves til Præstegerningen; for de forskellige Grupper af Personer er der opstillet særlige Betingelser for Beskikkelse.
For den stadig stigende Trafik paa Landjorden og i Luften er der givet Regler i to Love af 1. Maj 1923. Ved Loven om Færdsel er der ogsaa givet Forskrifter for, hvorledes Fodgængere skal forholde sig, naar de færdes paa Gader, Veje eller Pladser. I Loven om Luftfart findes der udførlige Regler om Erstatning for Skade.
Ved to Love af 7. August 1922 om Hærens og om Søværnels Ordning er den danske Hær og Flaade undergaaet store Reduktioner, men dog ikke store nok for det nuværende socialdemokratiske Ministerium, der i indeværende Efteraar har forelagt Rigsdagen Lovforslag om Afrustning og om Oprettelse af et Vagtkorps.
I Henhold til Beslutning af Folketinget af 31. Marts 1922 fremsattes der Forslag til Lov om Nedsættelse af et udenrigspolitisk Nævn, som er blevet Lov 13. April 1923. Lovens Formaal erat skabe et Organ, hvor der kan finde Drøftelser og Forhandlinger Sted mellem Regeringen og Rigsdagen med Hensyn til udenrigspolitiske Forhold, der paa Grund af deres fortrolige Karakter egner sig mindre godt til Behandling i selve Tingene. Nævnet bestaar af 16 Medlemmer, der vælges blandt Rigsdagens Medlemmer. Der kan paalægges Nævnsmedlemmerne Tavshed; er der ikke paalagt Tavshed, skal Nævnet afgive Beretning til Rigsdagen om Sager af større Vigtighed, der har været til Behandling i Nævnet, og dette bliver saaledes et Bindeled mellem Ministeriet og Rigsdagen og har til Opgave i et vist Omfang at forberede Sagerne til Forelæggelse for Rigsdagen.
Biografteatervæsenet, der tidligere var ordnet rent administrativt, er blevet ordnet ved Lov (17/3 1922).
De voldsomme Stormfloder, der har ramt visse Kyststrækninger
i Danmark meget haardt, har fremkaldt en Lov om Kystsikringsanlæg (12/6 1922). Saafremt nogen mener, at Værker, som han agter at opføre til Beskyttelse for sin Ejendom mod Angreb fra Havet eller Fjordene, ogsaa vil komme andre Ejendomme til gode, kan disses Ejere tilpligtes at deltage i de med Værkernes Opførelse og Vedligeholdelse m. v. forbundne Udgifter. Endvidere er der ogsaa aabnet Adgang til at fortsætte de Værker, man har opført paa sin Ejendom, paa andre Ejendomme og til paa disse at faa anlagt særlige Værker til Beskyttelse af Kysten.
Ved Beslutning har Rigsdagen meddelt Samtykke til, at Regeringen ratificerer den paa den internationale Konference i Geneve den 20 Oktober 1921 vedtagne Konvention angaaende Aalandsøernes Neutralisering og Ikke-Befæstning, den mellem Danmark og Tyskland under 10. April 1922 undertegnede Traktat angaaende Nordslesvig og en mellem Danmark og Storbritanien vedtagen Konvention om Fornyelse for 5 Aar af en Konvention af 25. Oktober 1905 angaaende Afgørelse ved Voldgift af visse Klasser af Spørgsmaal, som maatte opstaa mellem de to Regeringer.
København i December 1924.
Johannes Faurholt.